Chemoselective coupling of bacterial lipopolysaccharides for multiplex flow cytometry

  • Riber, Ulla (Project Manager)
  • Lind, Peter (Project Participant)
  • Boas, Ulrik (Project Participant)
  • Andresen, Lars Ole (Project Participant)

    Project Details

    Description

    Serologiske tests har udbredt anvendelse indenfor diagnostik og overvågning af infektioner hos såvel mennesker som husdyr. Fremtidens testsystemer må forventes at kunne håndtere små prøvemængder hhv. antistofkoncentrationer med samtidig bestemmelse af flere komponenter. Projektet vil udvikle sådanne multiplex systemer til bestemmelse af antistoffer rettet imod lipopolysakkarider (LPS) fra cellevæggene hos grupper af gram-negative bakterier (Salmonella, Actinobacillus). Vi vil udvikle en ny metode til kemisk kobling af lipopolysakkarider på aktiverede mikrobeads og etablere multiplex ved hjælp af et 3-laser flow cytometer, som er anskaffet på Veterinærinstituttet, DTU. Velkarakteriserede serumprøver fra inficerede husdyr samt en række monoklonale antistoffer er tilgængelige fra tidligere projekter på VET-DTU.
    Det er vores hypotese, at den nye koblingsmetode vil give en langt mere veldefineret og ensartet binding af LPS til overfladen, samt at bioaktiviteten af LPS vil kunne bevares i langt højere grad end tidligere og dermed give ekstra muligheder for at udnytte følsomheden og fleksibiliteten i den flowcytometriske bestemmelse. Kvantitative aspekter af test-systemet vil derfor blive undersøgt med henblik på at øge følsomheden, forbedre specificiteten (gennem elimination af krydsreaktioner) og udvide anvendelsen til at omfatte måling af antistoffernes bindingsstyrke - sidstnævnte til skelnen mellem akut og kronisk infektion.
    StatusFinished
    Effective start/end date01/01/200830/09/2011

    Funding

    • Forskningsprojekter - Andre ministerier og styrelser