Kosttilskud kan være tilsat f.eks. planter eller svampe, som ikke er almindelige madplanter. Udtrykket droger anvendes om disse ikke almindeligt fortærede plante- og svampedele.
Siden 1989 har der været udgivet en publikation “Drogelisten – Vurdering af planter, svampe og dele heraf anvendt i kosttilskud og urtete”, der opsummerer de toksikologiske vurderinger, som er udført af Danmarks Fødevareforskning. Den seneste udgave fra maj 2000 findes i højre margen af denne side sammen med et tillæg, der indeholder nyeste opdatering. Dette tillæg indeholder planter/svampe, der ikke tidligere har været vurderet og derfor ikke var opført i Drogelisten (2000). Tillægget indeholder også i enkelte tilfælde en revurdering af en plante f.eks. indeholder tillægget en ny vurdering af Amerikansk Tørst (Rhamnus purshiana DC.), hvor den max. accepterede daglige dosis er sat ned.
Drogelisten, som ikke er udtømmende, er udarbejdet som en hjælp for producenter/importører/forhandlere af kosttilskud, fødevarekontrollen og forbrugerne. Det er naturligvis fortsat producenten/importøren/forhandleren, der har ansvaret for at sikre, at de planter m.m. de markedsfører, er egnede til at indtage i de pågældende mængder. Det skal endvidere bemærkes, at vurderingerne i Drogelisten udelukkende er toksikologiske vurderinger foretaget på den videnskabelige litteratur, der er publiceret om planten. Der er ikke foretaget en vurdering af, om den enkelte plante har en virkning, der gør, at produkter indeholdende den givne plante må sælges som kosttilskud. Det forhold, at en plante er opført i Drogelisten, er således ikke i sig selv ensbetydende med, at den må anvendes i kosttilskud.
Lovgivningen og kontrollen på området administreres af Fødevarestyrelsen. Nogle produkter indeholdende planter eller svampe kan også indeholde ingredienser eller være markedsført på en sådan måde at de falder ind under lovgivningen vedrørende lægemidler. Lægemiddelstyrelsen er den myndighed, der afgrænser, hvornår en vare bliver et lægemiddel.
At noget stammer fra naturen er ikke en garanti for, at det er ufarligt at indtage. I modsætning til f.eks. tilsætningsstoffer er der ikke krav om, at der findes undersøgelser, der tester planteingrediensernes mulige giftvirkning før brug. I få tilfælde har anvendelse af droger givet anledning til akutte toksiske effekter på mennesker. For eksempel var der i Holland for ca. 10 år siden 63 personer, som blev akut syge med opkastninger og epilepsilignende kramper efter indtagelse af en urtete, hvor der i stedet for krydderiet Stjerneanis (Illicium verum L.) ved en fejltagelse var anvendt Japansk Stjerneanis (Illicium anisatum L.). Sådanne effekter, hvor man hurtigt efter indtagelsen ser symptomer på forgiftning, vil som regel let blive opdaget, mens det er sværere at opdage andre skadelige effekter, som udvikles efter længere tids indtagelse af drogen eller hvor symptomer først optræder år efter at indtagelsen er ophørt.
I dyreforsøg har man set eksempler på, at bladet og ekstrakter fra Hellig basilikum (Ocimum tenuiflorum L.) har påvirket frugtbarheden og sædkvaliteten hos forsøgsdyr. Et tredje eksempel er at plantedele fra Følfod (Tussilago farfara L.), Kulsukker-slægten (Symphytum) og Brandbæger-slægten (Senecio) m.fl. ikke er sundhedsmæssigt acceptable på grund af deres indhold af pyrrolizidinalkaloider, som har vist sig at være kræftfremkaldende i dyreforsøg og har givet anledning til leverskader i mennesker.