Slik

Press/Media: Press / Media

Description

Et stigende slikindtag er formentligt medvirkende til, at andelen af børn, der er overvægtige eller fede, er fordoblet fra 10 til 20 procent på lige godt et årti, påpeger Jeppe Matthiessen, seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttets afdeling for ernæring.
»Det typiske er, at man erstatter den næringsholdige kost, man burde have haft, med tomme kalorier som slik, der giver en kort mæthedsfornemmelse på trods af et højt energiindhold. Tomme kalorier har således en ”gøgeunge-effekt” ved at de skubber de sunde og mættende basisfødevarer ud af kosten. På den måde risikerer man at spise for meget og forkert«, siger Matthiessen

Seniorrådgiver Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet har også bidt mærke i denne forskel mellem Danmark og lande som Italien.
»I Italien er hele måltidet en nydelse. Hos os føler vi ofte, at vi først rigtig nyder bagefter – når der for eksempel kommer slik på bordet foran fjernsynet. Der er gået et eller andet skævt i vores madkultur«, mener han.
En anden skævhed i madkulturen kan ses på de befolkningsundersøgelser, Matthiessen har lavet sammen med DTU-kolleger.
»Hverdagens madkultur er fornuftsbestemt, mens den er følelsesbestemt i weekenden«, opsummerer han.
»Der er kommet stor bevidsthed om sukkers skadelige effekter i institutioner og skoler, og rigtig mange forældre sørger også for ret høj kostkvalitet til hverdag. Men det går galt i weekenden i privaten«, siger Jeppe Matthiessen.
Mønstret er medvirkende til, at de fleste forældre ifølge Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet har en fejlagtig opfattelse om, at de samlet set holder deres børns sukkerindtag under Fødevarestyrelsens anbefalinger. »Hos nogle børnefamilier kan det være et enkelt døgns indtag af slik og andre søde sager – for eksempel fra Disney Sjov fredag aften til bifturen lørdag eftermiddag - der totalt vælter kostregnskabet. Børn kan i weekenden få 2-3 gange så meget som det anbefalede«, siger Jeppe Matthiessen.
»Så længe hygge er lig med slik og andre søde sager, må man desværre sige, at danske børnefamilier hygger sig for meget i weekenden, hvis man ser det fra et sundhedsmæssigt synspunkt«, siger Jeppe Matthiessen
Indtil slutningen af 00'erne gik slikforbruget kun én vej: opad. Det skete ikke mindst som følge af, at poserne blev større og større. Eller som der stod i en analyse i tidsskriftet Public Health Nutrition; ’Size makes a difference’. »Tidligere var en standardslikpose på 60 gram. Nu er den 100 gram, og du kan købe poser helt op til 1 kg. Når forbrugeren først åbner posen, så har han eller hun en tendens til at tømme den. Det sker mere eller mindre ubevidst«, konstater forfatteren bag analysen, Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet.

Subject

Slik

Period18 Dec 2014

Media contributions

1

Media contributions

  • TitleSlik
    Media name/outletPolitiken
    Media typeWeb
    Date18/12/2014
    Producer/AuthorMichael Rothenborg
    PersonsJeppe Matthiessen