Røde feer i atmosfæren

Press/Media: Press / Media

Description

Sprites eller på dansk, Røde feer, er voldsomme og farverige lynudladninger i atmosfærens øvre lag. Torsten Neubert, der er afdelingschef på DTU Space, fortæller hvordan der under tordenvejr 500 kilometer ude i horisonten pludselig rejser sig gigantiske rødlige glimt af kæmpelyn. Opdaget af student Naturfænomenet blev først opdaget i 1989 af en amerikansk student, der under justering af et videnskabeligt kamera ude på prærien, optog disse store, fjerne og meget høje lyn, og viste dem til sin professor, der vidste noget om den lyn. Efterfølgende opdagede NASA, at egne tidligere optagelser også indeholdte billeder af disse kæmpelyn. Navngivningen af "sprites", oversat til det danske, "røde feer", giver fin mening, fortæller Torsten Neubert. Sprites betyder nemlig fe og henviser til, at kæmpelynene er så hurtige og svære at opfatte, at de næsten er væk før man ser dem. Ganske ligesom feer har ry for at være nærmest usynlige. Ufarlige lyn Heldigvis er røde feer ligeså ufarlige som de lyder. Udladningerne sker nemlig i så stor en højde, hvor der ikke befinder sig hverken fly eller andre objekter med mennesker i. Torsten Neubert kender i hvert ifald ikke til nogle registrerede ulykker der skulle skyldes kæmpelynene.
Note: Interview på DR P1 Videnskaben kort
Period31 Aug 2010

Media contributions

1

Media contributions