(Q)SAR database publicering

Press/Media: Press / Media

Description

Opfølgende mail til telefon-interview (glemte at nævne det i forrige skema) hvor jeg blev spurgt om hvorfor vi har lavet databasen og svarede: "Nogle kemiske stoffer kan give sundhedseffekter eller effekter i miljøet. Dette finder man traditionelt ud af ved at teste dem i laboratoriet, eksempelvis i dyreforsøg. Dette kan tage lang tid, være kostbart, og have dyrevelfærdsmæssige implikationer. Der er mange stoffer hvor man ikke har viden om alle de effekter de potentielt kan give, og som vi snakkede om er det relevant i industriens udvælgelse af de (nye) stoffer som de vil anvende fremadrettet at overveje om de kan have mulige effekter. Med QSAR modeller kan man forudsige disse effekter med en vis nøjagtighed (dvs. i en computermodel i stedet for i laboratoriet). Målet med at lave forudsigelser og samle dem i en database er at skabe et højere informationsniveau for kemiske stoffer med utilstrækkelige eller manglende information fra laboratorieforsøg for at forbedre beskyttelsen af mennesker og miljø. Al den viden, som vi har bygget op – og til stadighed bygger op ved at udvikle og anvende modeller til at lave forudsigelser - vil vi gerne dele med hele verden. Så den kan anvendes i forhold til at vurdere stoffer, som allerede er i brug og til at kunne foretage bedre valg af stoffer til brug fremadrettet. Derfor deler vi den database som vi har opbygget ”inhouse” til en database som er søgbar via internettet. Man kan populært sige, at QSAR modeller er en metode til at anvende de tests der allerede ER foretaget, eksempelvis i dyreforsøg, som grundlag for at kunne udvikle modeller til at forudsige stoffer som ligner de stoffer vi har tests for. Derved kan brugen af de tests der allerede er foretaget udvides ved at ekstrahere viden ud om hvad det er i molekylerne der gør at nogle stoffer eksempelvis kan give en bestemt slags DNA-skader mens andre ikke giver denne effekt. Denne ekstraherede viden bruger vi til at lave forudsigelser for andre utestede stoffer. Som vi snakkede om kan databasen både anvendes til at slå enkeltstoffer op og få en samlet ”QSAR profil” af et stof, og den kan bruges til at søge på tværs af alle >600.000 stoffer i forhold til at screene for stoffer som er forudsagt at have eller ikke have visse egenskaber/effekter eller kombinationer af egenskaber/effekter." Jeg sendte også vores folder.

Subject

(Q)SAR database publicering

Period20 Nov 2015

Media contributions

1

Media contributions

  • Title(Q)SAR database publicering
    Media name/outletDR
    Media typeWeb
    Date20/11/2015
    Producer/AuthorJonas Andreasen
    PersonsEva Bay Wedebye