Klima og miljø: Danske forskere sikrer bedre klimamodeller

Press/Media: Press / Media

Description

Mens klimaforhandlingerne fortsat står i stampe fortsætter klimaforskningen med uformindsket styrke - og her er danske forskere godt med. Det ser Klima og Miljø nærmere på i denne uge, hvor man kan høre, hvordan et enestående dansk projekt skal sikre os bedre målinger af den smeltende indlandsis i Grønland - og hvordan den for nogle kontroversielle teori om, at solaktiviteten er med til at styre klimaet her på Jorden er kommet et skridt nærmere på at blive bevist. Endelig skal vi høre hvordan man ved hjælp af genmanipulation kan gøre træer til bedre energiafgrøder. Sol-klima teori holder stadig Mens mange klimaforskere undersøger hvordan og især i hvor høj grad vores udledning af drivhusgasser påvirker klimaet, er der andre forskere, der undersøger naturlige årsager til at klimaet ændrer sig. For hvis man ser på Jordens lange historie har klimaet ændret sig mange gange - også lang tid før der overhovedet var tænkt på os mennesker. Og en af de faktorer, der kan være med til at ændre klimaet er Solen. I 1996 fremsatte forskerne Henrik Svensmark og Eigil Friis- Christensen fra DTU Space den teori, at ændringer i Solens aktivitet har en betydning for klimaet her på Jorden. Kort sagt så går teorien ud på, at verdensrummet sender en nogenlunde konstant mængde kosmisk stråling mod Jorden - en stråling som har betydning for dannelsen af skyer i vores atmosfære - mere kosmisk stråling - flere skyer. Solens partikler virker som et skjold imod den kosmiske stråling og er dermed med til at styre hvor mange kosmiske partikler, der når Jorden. Mængden af kosmisk stråling, der når Jorden, afhænger altså af hvor mange partikler Solen sender ud - altså hvor aktiv Solen er. Så jo højere solaktivitet des færre kosmiske partikler når Jorden. Dermed bliver der dannet færre skyer i atmosfæren - og færre skyer til at sende Solens varmestråling tilbage i universet betyder højere temperaturer på Jorden. Til gengæld slipper der flere kosmiske partikler igennem, når der er lav solaktivitet. Det betyder så flere skyer i atmosfæren og dermed en lavere temperatur på Jorden. Solen styrer altså ifølge teorien hvor mange kosmiske partikler, der når Jorden, men hvordan påvirker de kosmiske partikler så dannelsen af skyer? Første del af dem mekanisme har man undersøgt i laboratorium og seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU Space, der til hverdag arbejder på at bevise teorien, fortæller om forsøget i ugens program. Bedre data om afsmeltningen af indlandsisen Og noget af det, der bliver påvirket at klimaforandringerne - uanset om de så er menneskeskabte eller ej - er den grønlandske indlandsis. Afsmeltningen af indlandsisens bliver derfor ofte hevet frem som indikator på, hvor galt det står til med klimaet. Men spørgsmålet er, om vi reelt ved - eller i hvert fald ved nok om - hvor meget is der forsvinder og hvor hurtigt det går. For det er mildt sagt ikke nemt at måle afsmeltningen fra et så stort, varieret og svært tilgængeligt område som den grønlandske indlandsis. Alligevel har en gruppe forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, siden 2007, arbejdet på et projekt, der systematisk indsamler data om indlandsisens såkaldte massetab. Dataindsamlingen sker gennem nogle vejrstationer som forskerne har placeret rundt langs kanten af isen - altså der hvor afsmeltningen sker. En vejrstation består groft sagt af en lodret metalstang holdt oprejst af en trefod og med en vandret stang i toppen, hvor forskerne har monteret forskellige måleapparater. Strømmen leveres af et stort batteri i en vandtæt kasse og genoplades af et lille solcellepanel. En af disse vejrstationer står på taget af GEUS i København og den har Klima og Miljø sammen med seniorforsker Anders Ahlstrøm været oppe og se nærmere på. Cryosats første kortlægning af havisens tykkelse i Arktis Og det er ikke kun målinger med stationer direkte på indlandsisen, som bliver bedre i fremtiden - også satellitter, der længe har målt indlandsisens og havisens udbredelse, vil kunne give mere sikre resultater for hvordan isen har det. For en ting er isens udbredelse - noget andet er dens tykkelse og tilstand, som hidtil har været svært at måle fra en satellit. I nogle tilfælde er satellitterne for eksempel blevet snydt til at tro at de måler tyk helårsis, men i virkeligheden har målt tynd såkaldt rådden is, når forskere efterfølgende har været ude på havet for at se efter. Men det skal Det Europæiske Rumagenturs, ESA, satellit Cryosat-2 rette op på. Satellitten blev sendt op d. 8 april 2010 og med sig har den avanceret måleudstyr som forhåbentlig kan minimere de fejlmålinger som andre satelitter med knap så avanceret udstyr har lavet. Cryosat-1, der skulle have været sendt op i oktober 2005, nåede aldrig i kredsløb om Jorden, da der skete fejl under opsendelsen. Cryosat-2 har derimod været i kredsløb i lidt over et år, og den første kortlægning af havisens tykkelse i Arktis blev offentliggjort i sidste uge. Mere energi ud af træer: inden for få årtier løber vi som bekendt efter al sandsynlighed tør for olie. Derfor arbejder forskere over hele verden hårdt på at få det bedste ud af de langt mindre effektive alternativer til olien - som for eksempel biomasse. Klima og Miljø har mødt Claus Felby, som er professor på Skov og Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet i København og som ved hvordan man får mere energi ud af træer.
Period27 Jun 2011

Media contributions

1

Media contributions