Køds rolle i kosten m.m.

Description

“Kødet er inkorporeret og forankret i det, vi spiser, uden at folk egentligt har sat meget spørgsmålstegn ved det,” lægger Sisse Fagt ud med at slå fast.
Det hænger meget tæt sammen med de idealer, som danskerne har om “det gode måltid”, forklarer Sisse Fagt. En af de undersøgelser, hun på DTU har været med til at lave, viser, at når danskerne skal svare på, hvad “det gode måltid” er, så er det kødet, der er det afgørende. Et stykke udskåret kød, gerne rødt, og så sovs, kartofler og lidt salat.
“Når vi taler om, hvad vi spiser, så tager vi ofte udgangspunkt i kødet. Vi siger ikke, at vi skal have stuvet hvidkål med frikadeller, men frikadeller med stuvet hvidkål.”
Den ny bevægelse mod mindre kød i retterne kan være et udtryk for, at der er forskel på holdningerne mellem forskellige generationer af danskere, mener Sisse Fagt.
“Den gamle generation vil klart sige, at et ordentligt måltid indeholder noget kød, hvorimod den yngre generation ikke nødvendigvis mener, at et måltid ikke er et ordentligt måltid, fordi det er en vegetarret.”
Sisse Fagt peger på, at flere familier godt kunne skære ned på kødet og erstatte det med for eksempel bælgfrugter, som også indeholder meget protein. Det kunne være bønner, kikærter og linser. Men det kræver altså, at folk lærer at være kreative.
“Der er nogle, der virkeligt skal blive bedre til at variere deres gryde. Folk kører på ti standardretter. Der er ikke meget tankevirksomhed. Der er nogle gode intentioner, men det er så det. Man har for travlt i hverdagen,” siger hun.
“Man kan se, at når et samfund oplever velstand, så er det ofte de billige råvarer i form af grøntsager, kål og måske noget groft brød – særligt rugbrød i Danmark– der bliver mindsket. Og så bliver kødet, som man før ikke har haft meget af, eftertragtet, fordi det er luksus for folk at spise meget kød,” siger Sisse Fagt.
Det er blevet lidt mere normalt blandt danskerne at tænke over det daglige kød. Sisse Fagt tør godt gætte på, at kødforbruget har toppet nu og måske vil begynde at falde. Men det vil ikke rasle ned, fastslår hun. Med vores høje velstandsniveau i Danmark, vil vi nok også altid have en stor appetit på kød.
“Vi har altid haft et højt kødforbrug, og jeg tror ikke, vi bliver en vegetarnation. Det ligger simpelthen for langt væk fra vores nuværende madkultur,” siger Sisse Fagt.
Men der kan være langsomme tendenser i forhold til at spise mindre kød, som kan rodfæste sig i befolkningen. I begyndelsen vil det nok kun være særlige grupper af danskerne - de generelt miljø- og sundhedsbevidste segmenter - der går forbi slagteren og hen til kikærterne i stedet.
Hvis det danske kødforbrug for alvor skal bringes ned, så kan man med strukturelle tiltag - altså for eksempel afgifter - forhøje prisen på kød, hvilket vil få flere til at vælge det fra. Men man kan også som forbruger drage inspiration fra andre køkkener end det danske. I det indiske og det mexicanske køkken er der flere bælgfrugter, for eksempel linser i den indiske ret dhal eller kidney-bønnerne i en mexicansk chiligryde.
Ellers skal man hive en gammel dansk klassiker op af hatten: Gule ærter. Men Sisse Fagt tror rigtigt ikke på, at gule ærter kommer til at blive et hit igen.
“Folk opfatter det stadigvæk lidt som bondekost, altså lidt fattigt,” siger hun.