Indtaget af kød

Description

I 2013 blev det officielle kostråd ”Vælg magert kød og kødpålæg” tilføjet en anbefaling om maksimalt at spise 500 gram tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin, fordi flere rapporter viste en mulig sammenhæng mellem kræft og kød fra firbenede dyr samt tilberedt kød, og generelt kan for meget kød på tallerkenen øge risikoen for en række sygdomme, forklarer seniorrådgiver Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet.
- Kød kan være en kilde til mættet fedt, som man ikke skal have for meget af, fordi det øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Derudover bidrager forarbejdet kød med meget salt i vores kost, ligesom den nyeste forskning viser, at der kan være kræftfremkaldende stoffer i kød, fortæller hun.
Ifølge de officielle anbefalinger burde vi ikke spise mere end hvad der svarer til to-tre middage med kød om ugen og lidt kødpålæg. Men virkeligheden er en anden. Siden 1955 har indtaget af bøffer, pølser, frikadeller og koteletter været stigende, og mere end halvdelen af alle danskere overskrider i dag anbefalingerne.
Særligt højt var indtaget, da den seneste kostvaneundersøgelse blev foretaget i 2011-2013. I den periode spiste hver voksne dansker gennemsnitligt 137 gram kød om dagen. En 13 procents stigning i forhold til årene før. At det toppede i netop disse år kan forklares med den megen fokus på proteinkure, som f.eks. Atkins-diæten, low carb- og palæo-kure, vurderer Sisse Fagt.
- I de senere år har der været enormt mange selvbestaltede eksperter, som har skabt en masse støj i forhold til, hvor sundt det er at spise kød, siger seniorrådgiveren, der regner med, at tendensen er ved at klinge af, og kødindtaget vil være mindre næste gang, man laver en undersøgelse af danskernes kost.

Men for de fleste er definitionen på et godt måltid stadig en ret, der indeholder kød, og det tager lang tid at ændre vaner, påpeger Sisse Fagt.
- Selv når vi laver gule ærter, som jo er en vegetarret, serverer vi flæsk til. Samtidig er prisen også et parameter, og mange føler, at de får mere for pengene, når de køber kød i forhold til f.eks. fisk.
Mæthedsfornemmelsen er vigtig, og skal man spise mindre kød, skal det ikke erstattes med Iceberg-salat og agurker, understreger Sisse Fagt. Der skal mættende grøntsager, som f.eks. kål og bælgfrugter, på bordet. Men især hos mændene er kødet essentielt. Kostvaneundersøgelserne dokumenterer gang på gang, at mænd spiser signifikant mere kød – af alle typer - end kvinder, og især de unge er storforbrugere.
- Mange mænd betragter grøntsager og frugt som noget feminint, og der er en del som synes, at man ikke er en rigtig mand, hvis man spiser en salat, siger Sisse Fagt.
Hidtil har der ikke været officielle kampagner for at få befolkningen til at spise mindre kød. I stedet forsøger man at formulere budskaberne positivt og anbefaler ”6 grønne om dagen”.
- Det er bedre at kommunikere, at folk skal spise flere grøntsager, end at de skal spise mindre kød, siger Sisse Fagt, der mener, at opmærksomheden omkring kødets rolle er begyndt at stige.
- Indtil videre tror jeg ikke, at folk har syntes, at der var et problem, men der er en stigende interesse for at spise sundt, og det er ikke længere så smart at svælge i store bøffer, når man ved, at det belaster klimaet. Sundhedsopfattelsen er udvidet fra at handle om mindre fedt og flere vitaminer til helheden, hvor også miljøbelastning og bæredygtighed spiller en rolle.
En antagelse, der stemmer fint overens med resultatet af en undersøgelse, som YouGov foretog for Søndagsavisen i foråret. Den viste, at mere end hver fjerde dansker har skåret ned på kødforbruget de seneste to år, mens hver sjette forventer at skære ned på kødforbruget i fremtiden.

Subject

Indtaget af kød