Benjamin David Boysen spiser minimum kyllingelever én gang om ugen, men da han søndag aften havde været forbi Bilka i Horsens med sin kæreste, og havde købt en pose frossen kyllingelever, ventede der ham en ubehagelig oplevelse - en galdeblære.
Newsbreak har talt med Fødevareinstituttet og spurgt, om der er noget farligt ved at spise galdeblære. – Nej, det er det ikke, siger seniorrådgiver ved Fødevareinstituttet, Jens Kirk Andersen.
Galde får man også, hvis man spiser leverpostej eller lever, selvfølgelig i mindre mængder. – Men der er ingen risiko ved det, siger Jens Kirk Andersen.