Description

Jeg er blevet spurgt om generelle og specifikke kommentarer til de udtalelser Peter Collignon er kommet med i forbindelse med den danske vægtning af antibiotika. Jeg har fortalt om WHO’s arbejde med differentiering af antibiotika, samt generelt omkring risikovurdering og rangering også i forhold til de tidligere udvikling af politikker for brug af antibiotika til svin. Den af Esben Lunde fremlagte rangering kender jeg intet til baggrunden for.

Jeg er citeret for følgende:


RAPPORTEN KAN IKKE STÅ ALENE
I WHO’s rapport fremgår det, at den ikke kan stå alene, når man vurderer risikoen ved brugen at de forskellige typer antibiotika.

"Der vil også være nationale forhold, man skal tage hensyn til. Derfor skal man også nationalt bruge sin sunde fornuft og tage højde for specifikke nationale forhold. Den overordnede globale prioritering kan ikke stå alene, hvilket WHO jo også selv lægger stor vægt på," siger Frank Møller Aarestrup, der er professor på Fødevareinstituttet under DTU, til Landbrugsavisen.dk.

Frank Møller Aarestrup samarbejder i internationale sammenhænge med Peter Collignon og derfor er han generelt set enig med den australske professor.

”Jeg kender dog ikke den præcise baggrund for de vægtninger han foreslår, men det lyder umiddelbart fornuftigt,” siger han.

LÆG BAGGRUNDEN FREM

Frank Møller Aarestrup undrer sig samtidig over den danske prioriteringsliste, som for et år siden blev tilføjet gult kort-ordningen.

"Jeg følger området forholdsvis tæt, og det undrer mig, hvis der skulle være videnskabeligt belæg for rangeringen af antibiotika, som jeg ikke kender til. Det kan selvfølgelig være tilfældet. Det kan være, det er upubliceret forskning, der ligger til grund for den, og det er jo fint, hvis man har adgang til det," siger han.

Han ville ønske at baggrunden for prioriteringen blev lagt frem.

"Det håber jeg meget, for så ville det være meget nemmere at forholde sig til, både nationalt for de danske læger og internationalt" siger han.
Period17 Feb 2017

Media contributions

1

Media contributions

  • TitleAntibiotika vægtning
    Media name/outletLandbrugsmedierne
    Media typeWeb
    Date17/02/2017
    Producer/AuthorMette Boas
    PersonsFrank Møller Aarestrup