EBB kortlægger i en ny undersøgelse EU's godkendelsesprocedure og omfanget af den kemi, der findes i fødevarer, legetøj, møbler og kosmetikprodukter. Ifølge EBB tager det op til 20 år for EU's kemikaliemyndighed at identificere og forbyde farlige kemiske stoffer.
– Processen er generelt meget langsom. Så længe stofferne bliver vurderet i EU, fortsætter salget som regel bare. Det betyder, at forbrugerne er udsatte for potentielt skadelige stoffer imens, hvilket på lang sigt kan få konsekvenser for deres fertilitet og helbred, siger Ulla Hass, der er professor emerita i forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) til Arbejderen.
Kilde: Arbejderen