Plantebaseret kost er frugt, grønt, fuldkorn m.m.. En plantebaseret kost kan mindske risikoen for at udvikle livsstilsygdomme. Det fordrer dog, at man tager sunde valg indenfor udvalget af plantebaserede fødevarer - og ikke f.eks. hvidt franskbrød med masser af syltetøj eller cola og salte peanuts, som jo er plantebaserede men ikke nødvendigvis sunde.
Grøntsager og frugt ligger lavt i CO2 aftryk og selv indenfor f.eks. frugt fra Spanien (appelsiner om vinteren) vil aftrykket være lavt sammenlignet med mange animalske fødevarer. Ved at spise i sæson og lokalt mindskes kostens klimaaftryk.