Press/Media: Press / Media

Description

Hver gang en familie med børn og voksne laver aftensmad sammen, spiser 49 andre familier aftensmad, hvor børnene højst har mærket duften og lyden, inden de blev kaldt til bords. Tallet er fra DTU Fødevareinstituttet, der har undersøgt danskernes madlavnings- og måltidsvaner. I kun to procent af husstandene i Danmark laver voksne og børn mad sammen på en almindelig hverdag, viser undersøgelsen.
Børn og voksne spiser ikke sundere i familier, hvor børn laver mad, viser tal fra DTU Fødevareinstituttet. »Det vil nok være en overraskelse for mange. Der bliver talt meget om, at børn spiser sundere, når de laver mad. Det bygger bare ikke på reel viden,« siger seniorrådgiver Sisse Fagt. Hun fortæller, at der kommer flere burgere og pizzaer på bordet, når børnene tager del i madlavningen. »Der bliver i hvert fald ikke tilberedt fisk, når børn skal lave mad,« siger Sisse Fagt. Men de kokkererende børn er vejen til gode køkkenfærdigheder, og når børnene bliver voksne, giver deres køkkenfærdigheder gevinst. Så spiser de nemlig sundere end voksne, der ikke har lavet mad som børn. Børn i køkkenet er altså en investering på langt sigt, fortæller Sisse Fagt og er dermed på linje med Kenneth Højgaard, der siger at voksne, der selv laver mad, lever sundest.
»Vi skal bare passe på den der med, at det er for dårligt, at de voksne ikke tager børn med i køkkenet. Mange familier føler sig pressede, de oplever, at de ikke har tid nok til at involvere hele familien i madlavningen,« siger Sisse Fagt. Det understøttes af, hvor meget tid vi har til rådighed til at lave aftensmad. Tal fra DTU viser, at de fleste familier bruger omkring en halv time. 60 procent bruger under 45 minutter. Tal fra den selvejende institution Madkulturen under Miljø- og Fødevareministeriet viser et forbrug på endnu mindre tid. 68 procent bruger under en halv time på at lave mad ifølge Madkulturen.
Tiden er knap, men det behøver ikke at vække bekymring, mener Sisse Fagt. I dag kan man nemt finde lødige færdigretter til en rimelig pris, eller man kan købe en bakke færdigsnittede rødbeder, der er lige til at varme. Undersøgelser viser, at folk der spiser mange færdigretter, spiser usundere end andre, men det skyldes ikke nødvendigvis den enkelte ret, det er snarere udtryk for, at de, der spiser færdigretter ikke altid går så meget op i at spise nok fisk, frugt og grønt og ikke for meget fedt, salt, sukker som andre, mener Sisse Fagt. Færdigretter behøver altså ikke at være ensbetydende med usund mad. Sisse Fagt tror ikke, at de nuværende og kommende generationer vil tabe madkulturen på gulvet, fordi forældrene ikke magter at få børnene med i køkkenet. Børnene skal nok lære at lave mad, når de får brug for det, for eksempel når de flytter hjemmefra. Måske er forskellen til de foregående generationer ikke så stor. Børn har sandsynligvis aldrig været så aktive i hjemmenes køkkener, som vi forestiller os. Historisk var det mest på landet, børnene hjalp til med husholdningen. I 1960’erne blev det umoderne at give børn pligter. Nu skulle børn have tid til at lege og være børn. Den generation af børn, der er bedsteforældre i dag, har ikke stået i lære i mors køkken, men det har ikke dræbt den danske madkultur. »I dag er det tjekket at lave mad, og hvor det før blev anset for at være umaskulint, har vi kokkeforbilleder, som er unge og smarte mænd, der taler til unge mænd. Jeg tror aldrig, det bliver uaktuelt at lave mad,« siger Sisse Fagt.

Subject

Børn i køkkenet
Period30 Jun 2016

Media contributions

1

Media contributions

  • TitleBørn i køkkenet
    Media name/outletSamvirke
    Media typePrint
    Date30/06/2016
    Producer/AuthorInger Abildgaard
    PersonsSisse Fagt