Description

>»Der er jo utrolig meget viden på området, så når myndighederne går ud og giver befolkningen råd om, hvordan de bør agere, så skal det jo være >med solide beviser bag,« siger hun. > >»Evidensen er kernen. Der er vi rimelig konservative. Jeg tvivler på at det her natur- og nydelsesparadigme har megen håndfast evidens bag sig. Indtil den får det, vil det være svært at basere fremtidig kostoplysning på nydelse.« > »For det er formentlig de veluddannede og ikke betonarbejdere, der snakker om natur og nydelse. Og dermed kan det være en fare indbygget. Vi ved, at det er de kortuddannede, der spiser mest usundt og så er der >simpelthen fare for at nogen bliver tabt, når de ikke kan relatere sig til det , der bliver snakket om,« siger hun og understreger at de hjemmelavede måltider ikke er for alle. Er det ikke også i orden, at der er nogen, der bare vælger de sundere færdigretter og bruger deres tid på noget andet? >Samtidig peger Sisse Fagt på en række undersøgelser, DTU har lavet, der viser hvad den offentlige sundhedsrådgivning har opnået. Blandt andet en undersøgelse fra 2013, lavet i kølvandet på en større offentlig fuldkornskampagne, som viste, at danskerne i gennemsnit spiste 23 gram fuldkorn mere om dagen, end de knap ti år tidligere havde gjort. >På samme måde, forklarer hun, fik '6 om dagen'-kampagne os til at spise mere frugt og grønt i 90'erne. Og selvom det ikke udelukkende kan >tilskrives en bedre kost, er de grovere korn og den grønnere kost en del af en anden udvikling. For mens der samtidig er sket store medicinske og kirurgiske fremskridt, er den bedre kost ifølge Sisse Fagt også ”en del af årsagen” til at dødeligheden blandt hjertepatienter er faldet konstant siden 1995 og 60 pct. færre derfor i dag dør af hjertekarsygdomme. > >Sisse Fagt fortæller, at DTU's undersøgelser viser, at mange af dem, der siger, de bruger deres sunde fornuft »spiser meget usundt«.

Subject

Sundhedsdebatten