Biodynamikkens stigende salgskurve kan betragtes som en trend, som man også ser det inden for eksempelvis økologi, dyrevelfærd og sundhed. Men man skal heller ikke blæse trenden større, end den egentlig er, mener kostvanerforsker Sisse Fagt fra Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet.
”Biodynamik fylder forsat ikke særlig meget i det store billede. Så selv om der sker en fordobling af det biodynamiske, så kan det groft sagt være, at det kun går fra meget få gram til det dobbelte,” siger hun.
Inden for samme trend ser man ifølge Sisse Fagt for eksempel også byhaver.
”Biodynamik kan betragtes som en del af en bølge, hvor man gerne vil back to nature, være mere selvforsynende og have noget mere grønt, hvilket i høj grad er et storbyfænomen. Det er en bølge, men næppe en kæmpe tendens over hele landet, da det er de unge i byen, der fører an,” siger hun.
Biodynamik som trend