Description

Jeg fik følgende spørgsmål (Mine svar er skrevet i parentes)
- Der har jo været masser af kritik af stoffet aspartam. Er den velbegrundet?
(Kritikken er ikke velbegrundet. Alle videnskabelige studier publicerede i det videnskabelige litteratur indtil nu, peger på at aspartam er et sikkert tilsætningsstof.)

- Hvordan kan vi være sikre på, at det ikke er farligt?
(Aspartam er et godkendt tilsætningsstof (E 951) og som alle tilsætningsstoffer som er godkendt til brug i fødevarer i Danmark og i andre EU lande har det været igennem en sundhedsmæssig vurdering, der bygger på internationalt accepterede principper. Der må ikke være sundhedsmæssige betænkeligheder ved brugen af et tilsætningsstof. Hvis forsøgene med stoffet viser, at stoffet har kræftfremkaldende egenskaber eller kan beskadige arveanlæggene, bliver det ikke godkendt som et tilsætningsstof.)

- Der er jo lavet masser af undersøgelser af Aspartam - men en stor del af de undersøgelser er finansieret af producenterne af aspartam - hvordan kan vi så stole på dem?
(Et firma, som ønsker at markedsføre et nyt tilsætningsstof skal dokumentere at stoffet er ufarlig. I praksis betyder det at firma skal - for at opnå godkendelse af stoffet som et tilsætningsstof - fremlægge for myndigheder en række oplysninger om stoffet. Oplysninger skal omfatte stoffets sammensætning, fysiske og kemiske egenskaber, data om stoffets optagelse, omdannelse og udskillelse fra organismen, forsøgsresultater til belysning af stoffets mulige skadelige effekter efter kort og lang tids indtagelse. Nogle af de undersøgelser udføres på forsøgsdyr, andre i reagensglas med cellekulturer eller bakterier og alle de data suppleres med observationer på mennesker.
Alle de undersøgelser skal foretages ud fra videnskabelig praksis og det kan let gennemskues om forsøgene er udført ordentligt.)

- Mistanke: Aspartam giver kræft?
(Aspartam er ikke kræftfremkaldende. Der blev udført flere langtidsforsøg på laboratoriedyr og alle forsøgsresultater publiceret indtil nu støtter denne konklusion.)

- Mistanke: Aspartam giver hjerneskader og nerveskader
(Spørgsmålet hænger sammen med, at aminosyren asparginsyre, der indgår i aspartam kan fremkalde i høje doser en toksisk effekt i hjernen. Men selv en udbredt anvendelse af aspartam i fødevarer ikke medfører en indtagelse, der kan give mulighed for at beskadige hjernen.)

- Mistanke: Nyligt studie viste risiko for tidligt fødte børn (gravide, der drikker en liter light-sodavand om dagen, har 78 procent øget risiko for at føde for tidligt)
(Studier af den type ikke er i stand til at afsløre specifikke årsagssammenhænge, men kun kan antyde en association (som epidemiologerne kalder det). I dette tilfælde en association til indtagelse af kunstigt sødede drikkevarer. Men det er ikke muligt at afgøre om effekten skyldes et specifikt sødestof, blandinger af sådanne, eller helt andre faktorer, som knytter sig til en speciel (ukendt) livsstil med stort forbrug af disse produkter. Det er derfor ikke baggrund for at skride til konkrete tiltag over for specifikke sødestoffer
Andre lignende undersøgelser fra udlandet har efterfølgende ikke kunne bekræfte en sammenhæng mellem indtagelse af light sodavand og for tidlige fødsler.)

- Aspartam omdannes til træsprit (Methanol) i tarmen. Methanol er jo giftigt - hvorfor er aspartam så ikke giftigt?
(Ca. 10% af aspartam omdannes til methanol i organismen. De mængder af methanol, vi få gennem indtagelse af fødevarer sødet med aspartam, er så lille, at den ikke udgår nogen sundhedsmæssig risiko. F.eks. indeholder friske frugter og grøntsager methanol og der er mindre methanol i et glas aspartam sødet læskedrikke end i et glas af frugtjuice.)



- Hvad sker der hvis man indtager for meget aspartam, fx ved at spise lightprodukter og drikke light sodavand?

(For hvert enkelt tilsætningsstof fastsætter toksikologer, (gifteksperter) et acceptabelt dagligt indtag, den såkaldte ADI-værdi. ADI–værdien er som reel 100 gange mindre end den mængde, som ikke gav nogen skadelige effekter i dyreforsøg. Derefter fastsætter myndigheder de højeste tilladte mængder af det pågældende tilsætningsstof i fødevarer, som sikrer at ADI-værdien ikke overskrides når vi indtager mad og drikke. Hvis man overskrider ADI nogle gange sker der ikke noget idet kortvarige overskridelser af ADI er ufarlige.)

(ADI –vædien for en person blev ilustreret med en sodavand på flæsker og dåser (ca. 4 l for 60 kg person).

- Men hvad så, hvis man KUN spiser light-produkter, kan man så ikke overskride det accepterede niveau?
(Nej, det gør man ikke. Når man går til bords, spiser man mad og ikke aspartam alene. De højeste tilladte mængder sikrer, at ADI-værdien ikke overskrides. Hvis du køber light-produkter, sodavand, yoghurt, marmelade osv. så overskrider du ikke ADI. Som sagt skal der 4 liter læskedrik for at nå ADI. Eller en anden eksemplel: Man skal spise1 kg slik sødet med aspartam for at nå ADI.)

Vi har talt med en forsker, som bekymrer sig over, at vi i fremtiden vil indtage endnu større mængder sødestoffer end i dag. Har han ret i sin bekymring, om at det kan komme til at skade os?
(Ud fra et toksikologisk synspunkt er det ikke sundhedsmæssig problematisk at indtage sødestoffer, som blev godkendt i Danmark og EU.)

Så vi skal altså ikke bekymre os om at spise eller drikke fødevarer med sødemidler?
Nej, det behøver vi ikke.

Subject

Aspartam og hjerneskader, kræft og metanolforgiftning