• Yvonne Agersø

Press/Media: Press / Media

Description

Vi ser en stigning i alle aldersgrupper af svin: Søer/smågrise, fravænningsgrise og slagtesvin.
De stoffer, som er steget, er typisk dem, der bruges i gruppemedicinering, hvor landmanden behandler en hel gruppe af grise samtidig.
I fjerkræ, hvor vi ellers har haft et rigtigt lavt forbrug, har vi også oplevet en stigning. Ifølge branchen skyldes det sygdomsudbrud, som skulle behandles, så der er håb om, at stigningen er midlertidig. Men i svineproduktion ser stigningen ikke midlertidig ud. Derimod ser det ud til at være en trend, der fortsætter fra 2012.
I forhold til 2009 er der stadig tale om et fald på 12 procent, men hvis vi ser fortsatte stigninger, så kommer forbruget længere op.
Jeg er ærgerlig over, at det går i den retning. Jeg så gerne, at vi var mere ambitiøse i forhold til at holde forbruget lavt, så vi kan undgå udvikling af resistente bakterier. De tiltag, der har været sat i gang, har ikke været tilstrækkeligt til blot at holde status quo. Der skal mere til, hvis vi skal se et fald eller blot en stagnation af stofferne i forhold til gruppemedicinering. Så skal vi undgå, at landmændene systematisk behandler alle dyrene, når de for eksempel bliver flyttet fra ét staldafsnit til et andet.
Det gør ikke noget godt i forhold til udbredelsen af MRSA, at forbruget af tetracycliner og penicilliner er steget, når MRSA CC398 er resistent over for begge dele.
Men vi er lykkedes med at reducere forbruget af de stoffer, som er kritisk vigtige for at behandle mennesker for svære infektioner, både i svin, fjerkræ og kvægbruget og til kæledyr, så det er positivt.

Subject

Det veterinære forbrug
Period30 Sep 2014

Media contributions

1

Media contributions

  • TitleDet veterinære forbrug
    Media name/outletIngeniøren
    Media typeWeb
    Date30/09/2014
    Producer/AuthorMagnus B
    PersonsYvonne Agersø