Press/Media: Press / Media

Description

Danskerne er vilde med slankekure. Hele fire ud af ti af os har i løbet af det seneste år fulgt en decideret slankekur, viser en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer. I skærende kontrast står vores modvilje mod at følge myndighedernes officielle kostråd. ”Folk er tiltrukket af quick fix. Simple men meget restriktive råd som fx 5:2-diæten. Det kan være meget tillokkende, at spise rimelig restriktivt i en periode og så give los bagefter”, siger Sisse Fagt, seniorrådgiver hos DTU Fødevareinstituttet. Mens næsten halvdelen af danskerne altså glædeligt hopper på en skrap kur, er det kun 3 procent af os, der opfylder kostrådenes anbefaling for mættet fedt. Vi spiser endda mere af det end tidligere, så vi i dag spiser 50 procent mere mættet fedt end vi burde. ”Når det kommer til mættet fedt, er vi virkelig langt fra. Det går den forkerte vej”, siger Sisse Fagt.Tallene stammer fra rapporten Danskernes Kostvaner 2011-2013 fra DTU Fødevareinstituttet, offentliggjort tidligere i år. Her fremgår det også, at kun er 16 procent voksne danskere overholder anbefalingen om at spise mange kostfibre. Og vores gennemsnitlige indtag af frugt og grønt ligger under anbefalingen på de 600 gram dagligt. Men det er ifølge både Sisse Fagt og uafhængige kosteksperter dumt af danskerne ikke i højere grad at følge kostrådene. De er nemlig mindre ekstreme end de fleste slankekure, men samme gevinster. Bedre vægtkontrol og større sundhed.”Der er lavet beregninger på primært børn, der viser, at spiser de efter kostrådene, så opfylder de ikke deres energibehov. Det vil sige, at hvis de ikke ”fylder” den manglende energi op med tomme kalorier, som søde drikke, slik, is og chips, så er der stor sandsynlighed for, at de vil tabe sig. Det samme gælder formentlig for voksne”, siger Sisse Fagt. ”Desværre ved vi så, at danskerne ikke kommer i dette energiunderskud, fordi der er masser af tomme kalorier i danskernes kost”. Modsat de fleste slankekure er helbredsgevinsten ved at følge kostrådene veldokumenteret. Det vurderes, at 2.200 dødsfald hvert år kan relateres til indtagelse af for meget mættet fedt. Et utilstrækkeligt indtag af frugt og grønt kan relateres til et tilsvarende antal dødsfald. Det anslås desuden, at 17 % færre danskere ville dø af hjerte¬kar¬-sygdom, hvis vores indtag af frugt og grønt blev øget til 500 gram pr. dag. På samme måde ville 9% færre dø af hjerte¬kar-sygdom, hvis de nedsatte indtaget af fedt i kosten.”Det er nogle betydningsfulde beregninger. Helbredsgevinsten ved at spise efter kostrådene er stor”, siger Sisse Fagt. Sisse Fagt ærgrer sig over, at danskerne hellere vil følge skrappe quick fix-kure igen og igen end at tage de mere milde men langsigtede kostråd til sig.”Jeg mener ikke, at det kræver så frygteligt meget at følge kostrådene. Men det kræver, at man tænker sig om og bliver bevidstggort om nogle vaner, man har”, siger Sisse Fagt. Hun mener ikke, at der svært at spise groft brød og fuldkornspasta i stedet for hvidt, fiske to ganeg om ugen eller fiskepålæg hver dag i kantinen, ligesom det heller ikke er kompliceret at sætte lidt flere farver på aftensmaden, så man også får flere slags grønt ind i kosten. ”Det er simple huskeregler, som gør en stor forskel for sundheden, hvis man følger dem”, siger Sisse Fagt. En de væsentligste ting kostrådene har imod sig er, at der - modsat diverse slankekure - skal der være grundig videnskabelig dokumentation for dem, mener Sisse Fagt, seniorrådgiver hos DTU Fødevareinstituttet. ”Mange af de selvbestaltede diæter kan love guld og grønne skove, og det gør de også. Dét taber kostrådene nok lidt, fordi skal være evidens for, hvad myndighederne lover folk”, lyder det fra Sisse Fagt, der fx ikke kan gå ud og love et bestemt antal kilo i vægttab, selvom de fleste overvægtige danskere med stor sandsynlighed ville tabe sig og bedre holde vægten, hvis de fulgte kostrådene fast. Noget andet kostrådene har imod sig er, at folk opfatter dem som kostrådene kedelige, vurderer Sisse Fagt. Selv når der bliver lavet nye, som i 2013, er det en gængs opfattelse, at det ’hele tiden er det samme’, som Sisse Fagt udtrykker det. Og hun erkender, at kostrådene med nogle få justeringer overordnet set er de samme, som for 20 år siden. ”Derfor får rådene stukket i skoene, at de er kedelige. Men samtidig siger folk, at de ikke ved, hvad de skal tro på, for forskerne siger ét den ene dag, og det andet den næste. Det er jo modsatrettede argumenter”, siger Sisse Fagt og tilføjer:”Det er interessant, for dybest set er begge argumenter undskyldninger for ikke at gøre, hvad man burde”.

Subject

Sundhed og kostråd
Period21 Sep 2015

Media contributions

1

Media contributions

  • TitleSundhed og kostråd
    Media name/outletBT
    Media typePrint
    Date21/09/2015
    Producer/AuthorLine Felholt
    PersonsSisse Fagt