Description

Journalisten bad mig kommentere på en artikel fra CNN (http://edition.cnn.com/2016/09/06/health/asskicker-coffee-80-times-strong-trnd/), som handlede om en café i Australien som servede en kaffedrik som var 80 stærkere end en espresso, samt at fortælle lidt generelt om hvad koffein gør ved kroppen

SVAR
Jeg fortalte hende om effekter af koffein, og hvorfor det var ufornuftigt at indtage en så stærk en kaffedrik. Nedenfor er hvad hun har valgt at bruge til citat:

- Det er jo meget højt indhold, og det er bestemt frarådeligt at drikke så meget koffein på en gang, siger Marta Axelstad Petersen, seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttets afdeling for kost, sygdomsforebyggelse og toksikologi.

Herhjemme lyder Fødevarestyrelsen anbefaling, at man højest indtager 400 milligram koffein – det svarer til cirka fire kopper kaffe dagligt. Og det gør man som udgangspunkt klogt i at overholde, da et for højt koffeinindtag kan udgøre en helbredsrisiko.

- Der er stor forskel på, hvor meget koffein folk kan tåle. Nogen vil måske ikke opleve de helt store konsekvenser ved at drikke så stærk kaffe, mens det for andre kan risikere at føre til døden, siger Marta Axelstad Petersen.

Det skyldes, at koffeinindtag påvirker vores krop – og indtager man for meget, kan det føre til en decideret koffeinforgiftning. Symptomer på overdosering kan, ifølge seniorforskeren, være søvnløshed, rastløshed, forhøjet blodtryk og kraftig hjertebanken.

- Den øgede adrenalin får hjertet til at banke hurtigere, og det kan give så kraftige hjerteproblemer, at hjertet stopper, og folk falder om, siger hun. Risikoen er størst for personer som har en uregelmæssige hjerterytme eller andre problemer med hjertet, som de ikke engang nødvendigvis selv er klar over.

Subject

Koffeinindtag
Period12 Sep 2016

Media contributions

1

Media contributions

  • TitleKoffeinindtag
    Media name/outletTV2
    Media typeTelevision
    Date12/09/2016
    Producer/AuthorCamilla Carlson
    PersonsMarta Axelstad Petersen