Yvonne Agersø, som er seniorforsker i DTU Fødevareinstituttets Afdeling for Epidemiologi og Genomisk Mikrobiologi, påpeger at der er en lille risiko for at få en infektion ved håndtering af kød, hvis man skærer sig eller ligende. Derudover er der en lille risiko for at blive bærer af MRSA og senere overføre bakterien til andre eller selv blive syg. Hvor mange der bliver bærerer via kødet ved vi ikke så meget om og det bør undersøges nærmere. Men begge risici bliver større nu mere kødet er inficeret, men det vurderes at kødet er en mindre væsentlig kilde som situationen er pt.
Hun mener dog det er vigtigt at påpege, at langt de fleste mennesker, der bliver smittet med MRSA og som ikke har kontakt til svin eller mennesker der arbejder med svin, er folk, der bor ude på landet i områder med mange svin. I storbyerne har man konstateret ganske få tilfælde og derfor vurderes risikoen for smitte via kød for lav.
»Den væsentlige smittekilde er den direkte kontakt med svin, altså hvis man er landmand og arbejder ude i stalden eller ved kontakt til mennesker, der arbejder med svin. Man spiser sig ikke til MRSA som f.eks. salmonella, men via håndteringen af det rå kød, er der en meget lille risiko for at blive smittet, f.eks. hvis man har et sår på hånden, som kommer i kontakt med det rå kød og så er der en lille risiko for at blive bærer af MRSA,« siger hun.
MRSA i svinekød
Period | 24 Sep 2014 |
---|