Description

Problemet med dåsemad er, at dåserne på indersiden er lakeret med en lak for at beskytte indholdet i dåsen mod at få metalsmag, men den lak indeholder Bisphenol A (BPA), der har vist sig at være hormonforstyrrende.
Det fortæller Ulla Hass, der er forskningsleder og professor på DTU Fødevareinstituttet, og som bl.a. har forsket i hormonforstyrrende stoffer og deres effekt i kroppen.
- BPA virker som det kvindelige kønshormon østrogen, og i forsøg med rotter har man bl.a. set, at det kan påvirke brystudviklingen hos ungerne – også hos hannerne, siger hun og fortæller, at for andre stoffer med østrogenlignede virkninger har man også set en øget risiko for f.eks. brystkræft og dårlig sædkvalitet.
Men hvor meget dåsemand, kan man så spise, hvis man gerne vil være uden for risikozonen?
- Man ved, at langt det største bidrag af BPA kommer fra maden og herunder nok især dåsemaden. Men man ved ikke, hvor meget man præcist kan tillade sig at spise, siger Ulla Hass og fortæller, at EU’s Fødevareagentur (EFSA) og forskerne på DTU ikke er enige om, hvor grænseværdien for BPA skal sættes.
- For ikke så lang tid siden satte EFSA grænseværdien mere end ti gange ned, men DTU mener faktisk, at den skal endnu længere ned for at beskytte tilstrækkeligt mod BPA’s hormonforstyrrende effekter, siger Ulla Hass. Hun fortæller at de officielle anbefalinger herhjemme, når det kommer til, hvor meget dåsemad vi kan spise, er ret overordnede.
- Man anbefaler, at gravide og ammende begrænser indtaget. Men man siger ikke, om det f.eks. er til en dåse eller 10 dåser om ugen, siger hun.
Hvad gør hun selv?
- Det er ikke noget, jeg tænker meget over, men nu er jeg heller ikke gravid. Men skal jeg købe flåede tomater og kan vælge mellem nogle i en dåse og nogle i en papkarton, vil jeg da tage dem i papkarton, for de indeholder ikke BPA , og det vil jeg gerne støtte op om.

Subject

BPA og dåsemad. Meget kort notits.