Grundlag for ernæringsmæssige kriterier for mellemmåltider

Publication: CommissionedReport – Annual report year: 2012

Standard

Grundlag for ernæringsmæssige kriterier for mellemmåltider. / Christensen, Lene Møller; Fagt, Sisse; Trolle, Ellen.

Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet, 2012. 32 p.

Publication: CommissionedReport – Annual report year: 2012

Harvard

APA

CBE

Christensen LM, Fagt S, Trolle E 2012. Grundlag for ernæringsmæssige kriterier for mellemmåltider. Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet. 32 p.

MLA

Vancouver

Christensen LM, Fagt S, Trolle E. Grundlag for ernæringsmæssige kriterier for mellemmåltider. Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet, 2012. 32 p.

Author

Christensen, Lene Møller; Fagt, Sisse; Trolle, Ellen / Grundlag for ernæringsmæssige kriterier for mellemmåltider.

Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet, 2012. 32 p.

Publication: CommissionedReport – Annual report year: 2012

Bibtex

@book{d9be6da34e0341fa8d206f4bc9adb48c,
title = "Grundlag for ernæringsmæssige kriterier for mellemmåltider",
publisher = "Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet",
author = "Christensen, {Lene Møller} and Sisse Fagt and Ellen Trolle",
year = "2012",
isbn = "978-87-92763-23-5",

}

RIS

TY - RPRT

T1 - Grundlag for ernæringsmæssige kriterier for mellemmåltider

A1 - Christensen,Lene Møller

A1 - Fagt,Sisse

A1 - Trolle,Ellen

AU - Christensen,Lene Møller

AU - Fagt,Sisse

AU - Trolle,Ellen

PB - Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet

PY - 2012

Y1 - 2012

N2 - Denne rapport beskriver forslag til ernæringsmæssige kriterier for mellemmåltider. Kriterierne er vejledende retningslinjer, der gælder for den raske del af befolkningen. Grundlaget kan bruges som basis for udvikling af ernæringsoplysning om sundere mellemmåltider og udvikling af sundere mellemmåltidsprodukter. Mellemmåltider defineres på baggrund af litteraturen og definitioner fra kostundersøgelser som: Enhver mad- og drikkevare, som indtages mellem hovedmåltiderne (morgenmad/brunch, frokost, aftensmad). <br/>Rapporten beskriver de ernæringsmæssige baggrunde samt de overvejelser, som bør gøres, inden kriterierne kan fastlægges, og hvert afsnit slutter med et forslag til et eller flere kriterier for det pågældende næringsstof. Afsnit 5 beskriver kriterier for energiindhold i små og store mellemmåltider og den tilhørende energifordeling, mens indhold af fuldkorn og kostfibre beskrives i afsnit 6. I afsnit 7 beskrives salt, indhold af frugt og grønt beskrives i afsnit 8, mens øvrige fødevarer beskrives i afsnit 9. Nedenstående tabel viser en oversigt over forslagene til kriterier.<br/>I forhold til energiindhold er beskrevet forskellige niveauer afhængig af alder og køn. Energiniveauerne er baseret på, at der drikkes vand til måltiderne. Hvis der drikkes energiholdige drikkevarer som mælk og juice til et måltid, bør indholdet af energi fra måltidets øvrige fødevarer reduceres tilsvarende, eller mellemmåltidet bliver tilsvarende større. Råderummet til ”tomme kalorier” holdes adskilt fra de sunde mellemmåltider og indgår dermed ikke i kriterierne.<br/>I forbindelse med formidling af kriterierne for mellemmåltider til befolkningen er det bl.a. vigtigt at kommunikere, at Nordiske Næringsstofanbefalinger anbefaler et regelmæssigt måltidsmønster, men at det ikke er alle, der har behov for at spise mellemmåltider, hvis man fungerer godt foruden. Det er også vigtigt at kommunikere, at mellemmåltider ikke skal mætte som hovedmåltider, men f.eks. erstatte noget af hovedmåltiderne eller bidrage med fødevarer man ikke spiser nok af.

AB - Denne rapport beskriver forslag til ernæringsmæssige kriterier for mellemmåltider. Kriterierne er vejledende retningslinjer, der gælder for den raske del af befolkningen. Grundlaget kan bruges som basis for udvikling af ernæringsoplysning om sundere mellemmåltider og udvikling af sundere mellemmåltidsprodukter. Mellemmåltider defineres på baggrund af litteraturen og definitioner fra kostundersøgelser som: Enhver mad- og drikkevare, som indtages mellem hovedmåltiderne (morgenmad/brunch, frokost, aftensmad). <br/>Rapporten beskriver de ernæringsmæssige baggrunde samt de overvejelser, som bør gøres, inden kriterierne kan fastlægges, og hvert afsnit slutter med et forslag til et eller flere kriterier for det pågældende næringsstof. Afsnit 5 beskriver kriterier for energiindhold i små og store mellemmåltider og den tilhørende energifordeling, mens indhold af fuldkorn og kostfibre beskrives i afsnit 6. I afsnit 7 beskrives salt, indhold af frugt og grønt beskrives i afsnit 8, mens øvrige fødevarer beskrives i afsnit 9. Nedenstående tabel viser en oversigt over forslagene til kriterier.<br/>I forhold til energiindhold er beskrevet forskellige niveauer afhængig af alder og køn. Energiniveauerne er baseret på, at der drikkes vand til måltiderne. Hvis der drikkes energiholdige drikkevarer som mælk og juice til et måltid, bør indholdet af energi fra måltidets øvrige fødevarer reduceres tilsvarende, eller mellemmåltidet bliver tilsvarende større. Råderummet til ”tomme kalorier” holdes adskilt fra de sunde mellemmåltider og indgår dermed ikke i kriterierne.<br/>I forbindelse med formidling af kriterierne for mellemmåltider til befolkningen er det bl.a. vigtigt at kommunikere, at Nordiske Næringsstofanbefalinger anbefaler et regelmæssigt måltidsmønster, men at det ikke er alle, der har behov for at spise mellemmåltider, hvis man fungerer godt foruden. Det er også vigtigt at kommunikere, at mellemmåltider ikke skal mætte som hovedmåltider, men f.eks. erstatte noget af hovedmåltiderne eller bidrage med fødevarer man ikke spiser nok af.

BT - Grundlag for ernæringsmæssige kriterier for mellemmåltider

SN - 978-87-92763-23-5

ER -