Gennemgang af den danske samfundsregulering

Research output: Research - peer-reviewReport – Annual report year: 2002

View graph of relations

Regulering af konkurrencen har til formål at skabe rammerne for en effektiv konkurrence på teleområdet. Formålet har været et opbrud med den tidligere monopolstruktur og skabelsen af et konkurrencebaseret marked, der giver incitamenter til og understøtter innovationsprægede satsninger og investeringer hos en bred række af markedsaktører’1. Midlet til at opnå dette mål har været at skabe et regelsæt der gør det lettere for nye virksomheder at komme ind på det nye telemarked, og konkurrere på lige fod med TDC. Herudover, har man hjulpet de nye operatører på vej gennem en såkaldt asymmetrisk regulering, som giver operatører uden en betydende markedsandel mere lempelige vilkår. Konkurrencen indenfor telesektoren er, som enhver anden sektor, underlagt de almindelige konkurrenceregler. Herudover er der imidlertid også en række sektorspecifikke forhold, hvor det har været nødvendigt med en regulering for at sikre konkurrencen. Det drejer sig om regulering af adgangen til begrænsede ressourcer og reguleringen af samtrafik, som er emnet for dette arbejdspapir. Etablering af samtrafik er helt afgørende, for at et telemarked med flere operatører kan fungere, og reguleringen heraf anses for at være det vigtigste instrument til at sikre et konkurrencebaseret telemarked. Fastsættelsen af samtrafiktakster er helt afgørende for især de mindre operatørers konkurrencevilkår, idet udgifter til samtrafik nemt kan udgøre over halvdelen af de samlede omkostninger, og selv for større operatører udgør betaling af samtrafikafgifter omkring en tredjedel af omkostningerne.
Original languageDanish
Place of PublicationKongens Lyngby, Denmark
PublisherTechnical University of Denmark, Center for Tele-Information
StatePublished - 2002
SeriesCTI Working Paper
Number73
Download as:
Download as PDF
Select render style:
APAAuthorCBE/CSEHarvardMLAStandardVancouverShortLong
PDF
Download as HTML
Select render style:
APAAuthorCBE/CSEHarvardMLAStandardVancouverShortLong
HTML
Download as Word
Select render style:
APAAuthorCBE/CSEHarvardMLAStandardVancouverShortLong
Word

ID: 4681236