Controlled release of environmentally friendly antifouling agents from marine coatings
Publication: Research › Ph.d. thesis – Annual report year: 2009
Kontrolleret udludning af miljøvenlige biocider fra antifoulingmalinger
Denne afhandling omhandler kontrolleret udludning af miljøvenlige biocider fra antifouling
malinger. Det meste af det arbejde, der er beskrevet heri, er det miljøvenlige biocid, der beskrives
hydrogenperoxid. Hydrogenperoxid kan betragtes som værende miljøvenligt idet det hurtigt
henfalder til vand og ilt efter at være udludet i havvand. Desværre forekommer hydrogenperoxid
naturtligt i havmiljøet og mange organismer er sågar udstyret med enzymer, der beskytter dem mod
hydrogenperoxid. Måling af effekten af hydrogenperoxid som antifouling agent er derfor en central
del i dette arbejde.
Det overordnede mål er at kunne evaluere antifouling effekten af en maling, der ved hjælp af
to enzymer omdanner stivelse til hydrogenperoxid.
I første kapitel vil der blive givet en introduktion til fouling, det marine miljø, og
mekanismerne involveret i biocid frigivelse fra antifouling malinger. Andet kapitel giver et overblik
over de, i artikler og patenter, beskrevne tiltag til enzymbaseret antifouling. I kapitel tre er
anvendeligheden af uorganiske peroxider som prekursor for hydrogenperoxid i antifouling malinger
beskrevet, og kapitel fire beskriver udviklingen af en antifouling maling, der polerer som følge af
kontrolleret enzymatisk nedbrydning af vanduopløseligt stivelse til vandopløseligt glukose. Kapitel
fem evaluerer antifouling effekten af enzym medieret udludning af hydrogen peroxid fra
stivelsesholdig antifouling maling, og sjette kapitel omhandler de eksperimenter, der er blevet
udført med henblik på at teste forskellige frigivelseshastighed af hydrogenperoxid på biofouling.
Uorganiske peroxider er blevet testet som nye antifouling maling ingredienser, og
frigivelsen af hydrogenperoxid fra malinger indeholdende disse nye ingredienser er blevet testet
som antifouling maling. Frigivet fra en zinkoxid/peroxid holdig maling, 7.5 μg hydrogen
peroxid/(cm2•dag) forbedrer antifoulingeffekten signifikant i forhold til en zincoxid baseret
reference maling. Disse malinger er dog ikke slim fri og kan heller ikke sammenlignes med
kobberholdige antifoulingmalinger.
Som en konsekvens af at have arbejdet på stivelse og enzym-baseret hydrogenperoxid
udludning, er der blevet udviklet en maling, der kan polere uden at indeholde store mængder
metaloxid. Malingen afhænger af den enzymkontrollerede nedbrydelse af stivelse til vandopløseligt
glukose, og poleringshastigheder mellem syv og ti μm/måned er opnået. Dette betyder, at malingen
er et muligt medie for kontrolleret frigivelse af andre biocider.
Enzymbaseret nedbrydning af stivelse til glukose, efterfulgt af en (også enzymbaseret)
oxidering af glukose til glukonolaktone under frigivelse af hydrogen peroxid, er blevet testet for
antifoulingeffekt under forskellige klimatiske forhold. Effekten afhænger i høj grad af temperaturen
på stedet. Således begror malingerne meget hurtigt under varme forhold. Under tempererede forhold
har malingerne (andetsteds) vist sig at have en begroningshindrende effekt, der overgår
antifoulingeffekten af kommercielle referencer. Forskellen i effekten kan spores tilbage til
temperaturen, og mere konkret er det glukosefrigivelsen der tabes hurtigere under varme forhold.
Dette skyldes at hydrogenperoxidet der bliver dannet i den anden enzymreaktion fremskynder
nedbrydningen af det første enzym (glucoamylase). Potentialet af enzymbaseret hydrogenperoxid
udludning som antifouling afhænger derfor af om glucoamylase kan stabiliseres således, at det kan
bibeholde sin aktivitet tilstrækkelig længe under tilstedeværelse af hydrogenperoxid
Et kontrolleret frigivelses assay, baseret på anvendelse af celluloseacetat membraner til at
kontrollere diffusionen af et biocid, er blevet udviklet. Assayet er det første af sin slags, der kan
evaluere effekten af biocider som funktion af frigivelseshastigheden. Effekten af forskellige
frigivelseshastigheder af hydrogenperoxid på biofouling er blevet testet, og hydrogenperoxid
frigivet som eneste biocid fra en ikke polerende overflade kræver en frigivelseshastighed på et sted
mellem 225 og 2800 μg/(cm2
•dag) for at holde overfladen fri for biofouling, når denne er placeret i
Jyllinge havn i Danmark i løbet af ni uger om efteråret. Disse værdier er udenfor rækkevidde for de
to metoder, der her har været benyttet til at frigive hydrogenperoxid fra en antifouling maling,
enzymatisk fra stivelse og hydrolyse af uorganiske peroxider.
Det vil sige, at hvis en enzym baseret, hydrogenperoxid udludende maling formår at
producere hydrogenperoxid af al det, i malingen, tilgængelige stivelse, vil det være tvivlsomt hvor
vidt, den effekt, der kan opnås er tilstrækkelig til at bære en tilfredsstillende antifouling effekt alene.
For at blive en tilstrækkelig potent miljøvenlig antifouling maling, skal enzymbaseret
hydrogenperoxid udludning kun indgå som en del af et mere bredspektret og diverst antifouling
system.
| Original language | English |
|---|---|
| Publication date | Apr 2009 |
| Place of publication | Kgs. Lyngby, Denmark |
|---|---|
| Publisher | Technical University of Denmark (DTU) |
| Number of pages | 203 |
| State | Published |
Download statistics
No data available
ID: 5008363