Størkningens indflydelse på styrken af sejt støbejern.

Når metaller størkner trækker det sig sammen, så det fylder mindre. Når man støber et emne vil størkningen foregår fra overfladen af emnet og ind mod midten. Når metallet samtidig trækker sig sammen, vil det betyde, at der vil opstå huller i midten af det støbte emne, da der ikke vil være materiale nok til det, som størkner i midten. Huller i midten af emnet vil gøre det svagere, og derfor er huller uønskede.

I støbejern er der tilsat 2 til 4% kulstof. Kulstoffet vil under størkningen udskille sig som grafit. Grafik har den egenskab, at det udvider sig, når det størkner (i øvrigt samme egenskab som vand har). Kulstoffet i støbejern vil derfor kunne kompensere for at jernet trækker sig sammen under størkningen, og på den måde kan man i støbejern undgå, at der opstår huller i midten af det støbte emne. For helt at undgå huller i emnet, skal der dog også udskille grafit i den sidste del af størkningen. Hvad der præcist styrer dette ved man dog ikke meget om, og det vil blive undersøgt i dette projekt.

I almindeligt støbejern vil grafitten ligge fordelt i materialet som flager. Da grafit ikke er så stærkt vil det nedsætte styrken af støbejernet og gøre det mere sprødt (=knækker let). I sejt støbejern er der tilsat meget små mængder af magnesium ( ca. 0.04%), så gør, at grafitten vil have kugleform i stedet. Derved bliver styrken af støbejernet meget bedre og det vil blive mere sejt.